Lønsomhed og livskvalitet er vores berettigelse

Sønderjysk Landboforenings formål er at hjælpe dig med ny faglig viden, regnskabsservice, ledelse og administration.
Vi gør det lettere for dig at være landmand.

Desuden er det vores politiske mål at sikre dig frihed til at være landmand under konkurrencedygtige rammevilkår.

Erhverv eller fritid - vi skaber plads til alle
Der skal være plads til os alle. Det gælder, uanset om du er professionel heltidslandmand, hvor de økonomiske rammer er af afgørende betydning, eller om du er fritidslandmand, hvor det at bo på landet midt i den fri natur er et vigtigt element.

Økonomi, livskvalitet og natur
Som forening arbejder vi for, at der skal være livskvalitet og økonomi i at være landmand og bo på landet. Vi tager vores medansvar for brugere og forvaltere af den danske natur og er i løbende dialog med det omgivende samfund.
Vi arbejder for en stærk og mangfoldig landbokultur og medvirker til at fastholde liv og udvikling i landdistrikterne

Velkommen i Sønderjysk Landboforening.

Henrik Frandsen
     Formand


I menupunkterne til venstre kan du finde oplysninger om 
             Medlemsskab af Sønderjysk Landboforening,
             Bestyrelsen og om
             Udvalgene.

Sønderjysk Landboforening er en fusion mellem Den Nordslesvigske Landboforening, Nr. Rangstrup Herreds Landboforening, Landboforeningen for Vestslesvig og Haderslev Amts Landboforening med virkning fra 1. januar 2000