75% tilskud til rydning, hegning, fangfold, drikkevand, fodring ved genoptagelse af græsning på ekstensive arealer.

Som led i Grøn Vækst pakken er der nu mulighed for tilskud til at opretholde eller genoptage græsning af ekstensive arealer eller andre naturprojekter.

Er du interesseret i at vedligeholde, genoprette eller etableret naturområder evt. som et fællesprojekt med naboer eller interesseorganisationer, så kan der nu søges tilskud til investering i materiel og anlæg til ikke-produktionsfremmende investeringer.

Vil du gerne genoptage græsning af ekstensive arealer(enge/overdrev), hvis omkostningerne til hegning, drikkevand m.v. dækkes med 75 % tilskud, så kan det måske betale sig at sende en ansøgning af sted evt. sammen med dine naboer. Sønderjysk Landboforening har bl.a. fået tilskud hjem på kr. 666.000 til 6 lodsejere.

Betingelser: Ansøgningsperioden er 1. maj 2011 til 3. august 2011, der er hidtil givet støtte til 75 % af projektudgifterne.

Der er ingen deciderede krav til projektareal/størrelse og det er muligt at hjemtage EBO samtidig med tilskud efter denne ordning.

Projekterne prioriteres efter effekt i forhold til ordningens målsætning. Hidtil er græsningsprojekter højt prioriteret. Fremover er der stor opmærksom på rødlistede dyrearter f.eks. klokkefrøer, vandsalamandre, så sådanne projekter vil få allerførste prioritet.

Der ydes også tilskud til konsulentbistand, anlægsarbejde og afrapportering evt offentlig adgang m.m.

Er du interesseret i denne ordning, så vil Sønderjysk Landboforening gerne hjælpe med at udarbejde en ansøgning.

Også tilskud til Naturgenopretningsprojekter.

Udover græsningsprojekter kan der også søges tilskud til:
 

  • Planlægningsprojekter
  • Udarbejdelse af naturplaner på jordbrugsbedrifter på mindst 10 ha (max kr. 15.000,-)
  • Etablering af vegetationsstriber
  • Særlige levesteder for dyrearter (omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3)

Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø og evt jordfordeling i forbindelse hermed.

Ved du allerede nu at du ønsker at indsende en ansøgning om tilskud eller har du spørgsmål så kontakt projektrådgiver Solveig Kappel på tlf 73202824 eller e-mail sk@slf.dk

Vil du fremover være opdateret om aktuelle tilskudsmuligheder, så følg med her på ”tilskudsguiden” på vores hjemmeside www.slf.dk. Du kan også blive tilmeldt vores SMS-service, hvor du får besked på mobiltelefon, når der er nyheder på vores tilskudsguide. Henvendelse på tlf 7320 2600.

Tilskud i Miljøteknologi-puljen i 2010

 
FødevareErhverv modtog 888 ansøgninger under Miljøteknolog puljen i 2010. Alle ansøgninger er nu færdigbehandlet og tilsagnene fordelt. Der blev uddelt 145 mio. kr. Du kan se flere detaljer her
 
Har du fået tilsagn om tilskud, hjælper vi dig gerne med slut-rapporten og revision. Kontakt Maj-Britt Petersen på tlf. 73 20 28 15 eller mail: MFP@slf.dk
 
Vi kender endnu ikke detaljerne om dette års miljøteknologipulje, som forventes at være åben fra starten af juli til 15. september 2011, men følg med på vores hjemmeside.