Temaet er: Stolthed ved erhvervet  – danske fødevarer noget af det bedste i verden.

SLF møder med 17 ud af de ialt 398 delegerede, som mødes til Landbrug og Fødevarers årlige delegeretmøde den 7.-8. November. Her gjorde formand Martin Merrild status over erhvervets situation og udfordringer.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Miljø og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen var derefter på talerstolen og gav deres syn på Landbruget og hvordan de ser fremtiden.
Hovedbudskabet var, at Danmark skal fortsætte som et stærkt fødevareland, men samtidig skal vi være grønnere og mere miljøbevidste, så vi kan sikre kloden for fremtidige generationer .

Herefter var der debat med de delegerede fra salen, hvor SLFs delegerede er blandt de mest aktive.

 

Johan Schmidt vil have bedre finansiering af mini-vådområder. I år skal landmænd lægge pengene ud.Forudbetaling af godkendt projekt på spærret konto er et konkret løsningsforslag.
( I 2019 forudbetaltes 50 %)

Jesper Lange kom med fremtidsorienteret forslag på klimaudfordringerne: Etabler Andelsvanding for hele Danmark – der er 8,4 mia. at tjene i 2030 for Danmark og danskelandmænd.

Berith Nissen på talerstolen ved L & Delegeretmøde: Uværdigt at vi skal stå med hatten i hånden i banken. Væk med skatter og afgifter – politikere og vi skal selv passe på pengene til dårlige tider, så vi kan øge økonomiske robusthed, sagde hun.