Emma Karoline Holm har netop holdt 40 års jubilæum hos Sønderjysk Landboforening, og modtog samtidig Den Kongelige Danske Landhusholdningsselskabsmedalje.

Da Emma Karoline Holm gik i folkeskole mente hendes lærer, at hun skulle være politimand, for der var altid en ro og orden omkring hende. Men den vej skulle Emma ikke – hun ville på kontor og lave regnskab for syddanske landmænd. Og det har hun været glad for lige siden.

Som 20-årig startede Emma som regnskabselev i 1974 i Nr. Rangstrup Herreds Landboforening i Toftlund på et kontor med 10 ansatte. Da hun var udlært to år efter, blev hun desværre opsagt, da der ikke var arbejde nok.

-Jeg fik kontorarbejde på en flagfabrik i Ørderup, det var et lille sted, præget af forskellige interne stridigheder. Så da min tidligere kollega fra landboforeningen ringede til mig og sagde: ”Fru Petersen stopper. Nu er det nu!” Så var jeg klar til at søge tilbage. Jeg savnede mine gode kolleger, og jeg kunne lide at lave regnskab for landmændene, siger Emma Karoline Holm og uddyber:

– Landboforeninger minder meget om banker og kommuner: Der er rene linier og styr på tingene. Vi ved meget om kunderne og deres private forhold, men vi lærer også, at vi skal være fortrolige og ikke snakke om kunderne. Den orden kan jeg godt lide.

Store krav til landbruget
Gennem de seneste 40 år har Emma været del af en rivende udvikling. Dels indenfor kontorarbejdet, der har ændret sig fra det, Emma betegner ”fra stor regnemaskine og blyant til elektronisk sagsbehandling”. Og dels indenfor landbruget, hvor man er gået fra små landbrug til små virksomheder:

-Det er barske tider, og der stilles store krav. Landmanden skal hænge i, og han skal være dygtig. Og så kræver det også en stor portion held, for er vejret dårligt en sommer eller får landmanden sygdom i besætningen, hvilket han jo ikke kan gøre for – ja, så er han ringe stillet, siger Emma Karoline Holm.

Tidsregistrering og mindre social
I forhold til landboforeningerne har Emma været vidne til en del fusioner – bl.a. flyttede hun selv med over i Sønderjysk Landboforening (SLF) i 2000 til Vojens, hvor hun arbejder i dag. Hun tror ikke på, at de resterende foreninger alle vil være her på sigt. Den sidste fusion er ikke set endnu.

-Jeg synes, det er lidt synd, at vi mister den personlige kontakt i takt med udviklingen. I dag sender vi bare en mail, i stedet for at ringe eller tage på besøg. Vi småsnakker heller ikke med kunderne. Det har vi ikke tid til, og alt skal jo faktureres.

Og så er der tidsregisteringen, hvor medarbejderne skal kunne redegøre for arbejdet. Emma fortæller:

– Hver halve time skal tidsregistreres. Det kan ind imellem virke en smule stressende for den enkelte, at der ikke er tid til en sludder i ny og næ.   

Golf og tid med familien
Hjemme i Toftlund tilbringer Emma en del tid på golfbanen. Et venne-par fik for godt 12 år siden overtalt hende og manden til at starte, og siden har de spillet flere gange om ugen. Når turen går udenlands er det altid på golfrejse til Spanien eller Portugal. 

Manden Karsten arbejder som afdelingsleder i A-kassen hos Dansk Metal i Esbjerg. Sammen har de en datter og søn samt 5 børnebørn. Det ældste barnebarn er også bidt på krogen i forhold til golf. Når Emma inden længe går på pension, håber hun på at tilbringe mere tid sammen med familien, der bor i Odense.