Syddansk Kvæg og SLF inviterer til et arrangement hos IS Lund-Petersen torsdag den 17. juni.

Corona-restriktionerne bliver færre, og nu bliver der igen mulighed for et fysisk arrangement, når Syddansk Kvæg og SLF inviterer til et bedriftsbesøg.

Det man sætter fokus på, det bliver man god til… Det er overskriften på bedriftsbesøget, som også handler om, hvad et godt overblik samt motiverede medarbejdere betyder for bedriften. Det sker torsdag den 17. juni klokken 19.00 hos IS Lund-Petersen, Skjoldagervej 11, 6510 Gram.

Programmet omhandler blandt andet Kvægnøgletal med et kig tilbage på, hvordan det gik i 2020, og hvordan det er lykkedes IS Lund-Petersen at rykke positivt. Desuden er der fokus på, hvordan investeringer kan rykke på bundlinjen.

Ud over rundvisning på bedriften er LandboUngdom klar til at servere grillpølser samt øl/vand.