Af Jørgen Schultz

EU’s forhandlinger om en ny landbrugsreform skal på plads i løbet af 2021. Hvordan kommer reformen til at påvirke ude på marker og i stalde hos os lokalt ?.

Det giver EU-parlamentariker Asger Christensen sine bud på. Han medvirker ved SLF’s digitale nytårskur mandag den 4. januar.

Tilbage i midten af 2018 kom EU-Kommissionen med det første udspil til, hvordan en ny fælles europæisk landbrugspolitik kan se ud.

Egentlig skulle den nye reform være trådt i kraft samtidig med årsskiftet 2021, men det har ikke skortet på forhindringer. Det gælder skift af EU-Parlamentet, vanskelige forhandlinger omkring EU’s samlede budget samt så også lige en coronakrise oveni.

Reformen træder derfor først i kraft den 1. januar 2023. Tilbage i oktober i år blev landbrugsministrene fra EU-landene enige om det udspil, som nu skal forhandles endelig på plads. EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU’s medlemslande – repræsenteret ved det tyske EU-formandskab – har opgaven med at få det hele på plads.

 

Tilfreds eks-minister

Tilbage i oktober blev der opnået enighed om at få dels en grøn øremærkning og dels en dansk mærkesag om at få mere natur på markerne med i aftalen.

Sådan her lød det fra den nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen: – Jeg gik til forhandlingerne med to mærkesager: En ambitiøs grøn øremærkning og et ønske om at give landbrugerne incitament til at lade mere natur udvikle sig på deres marker. Vi fik en grøn øremærkning, og vi fik sat et klart dansk fingeraftryk i forhold til at give landbrugerne de rette incitamenter på det grønne område, lød det fra fødevareminister Mogens Jensen.

Mere fornuft
For Asger Christensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er forhåbningen, at landmænd får nemmere ved at drive deres bedrifter.
– Det har været en af mine mærkesager. Færre datokrav, mere fornuft og mere selvbestemmelse. Før har landbrugspolitikken været præget af en ’one-size fits all’-politik. Og netop det tager vi heldigvis et lille opgør med nu.

For eksempel vil landmænd få større selvbestemmelse end tidligere, fordi man får mulighed for at søge om støtte til grønne projekter, der giver mening for den enkelte. Det kalder vi ’eco-schemes’ i Bruxelles. Så kan en kvægbonde søge støtte til etårige projekter, der passer til hans eller hendes landbrug, siger Asger Christensen.

Oplagring af Co2
Landmændene vil kunne om støtte til at:
 · begrænse udledning af metan
 · forbedre jordbundens ernæringsniveau
 · bekæmpe resistens over for antibiotika
 · styrke dyrevelfærd
 · investere i præcisionslandbrug.

Generelt er der utroligt mange forskellige projekter, som den enkelte landmænd kan vælge at søge om støtte til.

– I forhandlingerne om reformen har jeg selv kæmpet for et større fokus på ”carbon farming”. Altså hvor landmænd opsuger og lagrer Co2 i jorden ved for eksempel at slå græs, som suger ekstra meget Co2. Det kan man også søge støtte til gennem eco-schemes. Min personlige største sejr, som jeg har kæmpet for siden min første dag i parlamentet, var, at vi blev enige om en ny model for støtte: en bruttoarealmodel. Det betyder, at landmanden ikke trækkes i støtte, hvis han lader et hjørne af marken gro til krat. Eller hvis han lader græsset gro højt på et område, der alligevel ikke er egnet til dyrkning, tilføjer Venstre-politikeren.

Modellen i den nye landbrugsreform, som er til forhandling, gør det, ifølge Asger Christensen, lettere at være landmænd, og så er den endda god for biodiversiteten og klimaet. Landbrugsreformen træder formentlig først i kraft til 2023, fordi Rådet og Parlamentet skal nå til enighed, og så skal medlemslandene have tid til at implementere de nye regler.

– Det tager tid. Men forhåbentligt kan landmænd snart få gavn af den nye reform, slutter Asger Christensen.

Før har landbrugspolitikken været præget af en ’one-size fits all’-politik.

Og netop det tager vi heldigvis et lille opgør med nu.

Landmænd vil få større selvbestemmelse end tidligere