B-skatteraterne forfalder til betaling i 10 rater i løbet af år 2017. Hvis du ikke har tilmeldt B-skatteraterne til Betalingsservice, skal du selv logge på skat.dk for at finde betalingslinjerne til de 10 rater. De udsendes ikke længere med posten.

Den sidste rettidige indbetaling er den 20. i forfaldsmåneden. B-skatteraterne forfalder til betaling den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november.

Den første B-skatterate skulle betales den 20. januar 2017. Vi opfordrer til, at du kontrollerer, at B-skatteraten er betalt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan oplysninger vedrørende indbetalingen findes på følgende måde:

  1. Log på tastselv.skat.dk
  2. Vælg ”Betaling”
  3. Vælg ”2017”

Hvis du ønsker at til at tilmelde B-skatteraterne til Betalingsservice, kan du finde informationer omkring dette samme sted som betalingslinjerne – se ovenfor.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til indbetaling af B-skatteraterne, er du altid velkommen til at kontakte din regnskabskonsulent.