Blomsterstribe

SLF tilbyder i 2023 i samarbejde med Landbrugsrådgivning Syd (LRS) to forskellige løsninger omkring blomsterstriber.

Vil du have blomsterstriber på 2 meter?

Igen i år har SLF et samarbejde med tre af foreningens medlemmer, Claus Reggelsen, Paul Hilhorst og Ole Jønsson, om at så dine blomster til glæde for natur og mennesker. Blomster i vejkanten giver glæde for alle og pynter i naturen. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at tage del i initiativet.

Sammen med de tre medlemmer er der skabt et set up, hvor der leveres en samlet løsning til konkurrencedygtig pris.

Det foregår således:

  • Du udpeger en stribe jord, hvor du ønsker blomsterne sået
  • Du tilmelder dig i formularen på denne side eller ringer/skriver til Mia Hou-Jensen
  • Vores entreprenør kontakter dig, inden han kommer og foretager såningen. Han bestemmer optimalt tidspunkt i begyndelsen af maj måned, eller når jorden er varm og tjenlig.
  • Du skal sørge for et rimeligt såbed – dvs. det helst skal være sort jord og fri for ukrudt.
  • SLF har et fint skilt til dig. Dette kan hentes hos SLF fra medio maj måned, så du kan sætte det op i marken, når der ca. 6-8 uger efter såning kommer blomster.

Blomsterblandinger

Konventionel:
Flot blomstermark med lang blomstringstid.

Blandingen er sammensat af 18 forskellige 1-årige sommerblomster:

Evighedsblomster, Sommeradonis (rød), Morgenfrue (high), Morgenfrue (lov), Okseøje flerfarvet, Jomfruskørt, Kinesisk hundetunge, Californisk valmue, Blåhoved, Atlaskblomst, Brudeslør (hvid), Brudeslør (rød), Sløjfeblomst, Skærmsløjfeblomst, Kornblomst, Jomfru i det grønne, Kornvalmue, Stolt kavaler

Økologisk – bi-venlig:
Blandingen er sammensat af 8 forskellige arter herunder gul sennep, honningurt, boghvede, koriander, morgenfrue, kornblomst, katost og dild.

Priser for såarbejdet og blomsterfrø:

Startpris på kr. 500,- + timepris på kr. 750 /time, som faktureres pr. påbegyndt halve time

Dertil kommer blomsterfrø:

Konventionel: kr. 165,- pr. 100 meter blomsterstribe

Økologisk: kr. 300 pr. 100 meter blomsterstribe

Anslået pris for fx 400 meter blomsterstribe

Konventionel: kr. 1.900,-

Økologisk: kr. 2500,-

Blomsterstriberne er EU-støtteberettiget. De skal indberettes som småbiotoper. Dette opfylder nemlig kravet om GLM8 4% ikke-produktivt areal. Få evt. hjælp af din planteavlskonsulent til dette.

Alle ovenstående priser er + moms

Tilmelding, senest den 28. april 2023 kl. 11.00

Claus Reggelsen, Bjerning ved Haderslev  
Claus vil så med 2,5 meters bredde med 3 m. rotorsæt og såmaskine i det østlige område
(Aabenraa og Haderslev kommune, sydlige del af Kolding og Vejen kommune)

Jørgen Jacobsen og Paul Hillhorst, Busholm, Løgumkloster
Jørgen og Paul vil så med stennedlægningsfræser og såmaskine på ca. 2 meters bredde og vil køre på marker i hele det vestlige og sydlige Sønderjylland.

Få striber på en meter i bredden

Du kan også vælge vildt- og faunastriber på 1 meter i bredden, som landmand Ole Jønsson kan så med sin specialmaskine.

Ole Jønsson kan køre i hele det sønderjyske med det nye såsæt.

Landmand Ole Jønsson kan med sit maskinel så i en meters bredde.

Såmaskinen er også ideel til såning af vildtager, faunastriber, eftersåning på hestefolde, eller blot på steder hvor almindelige landbrugs maskinel ikke kan komme til. Såsættet kræver, at der forud er etableret såbed, da der ikke er rotorharve eller fræser foran. Såning vil ske i maj måned, når vejret tillader det og hvor frosten ikke skader de nye planter.

 

 

TILMELD

FÅ MERE INFO

Mia Hou-Jensen

Planteavlssekretær

Specialer
• Jordprøver
• Digitalisering af dræn
• Nyhedsbreve
• Sprøjtekurser

No posts were found.