SLF_Risikoprofil-og-renter

SLF vurderer den aktuelle situation på renteniveauet og råder landmændene til at få lavet et overblik over deres lånesammensætning og risici. Det gælder om at være rustet til de forventede renteændringer det kommende år – hvad enten det er på kort eller lang sigt.

Vi har nu set resultaterne af realkreditinstitutternes refinansieringer af tilpasningslånene pr. april 2018. De viser fortsat negativ rente på F1 lån, men de øvrige er nu alle med positiv rente.

Det betyder også, at kurserne på de fastforrentede lån har været faldende siden nytår. Den lange rente ligger lige nu på 2,5% (dog pt. over kurs 100), og 2% med afdrag i kurs 97,08 (start marts).

Cheføkonom i finansiering, Ann-Britt Gammelby, fra SLF – Sønderjysk Landboforening – holder dagligt øje med, hvad der sker på de finansielle markeder og vurderer i samarbejde med kunderne, hvilke lån og hvilken sammensætning, de bør have i deres portefølje.

Få afdækket dine risici
Har man valgt at gå i fast rente med spekulation for øje, er det vigtigt at have en strategi for hjemtagelse af en gevinst. Så man ikke risikerer at blive grådig og miste fortjenesten, pointerer Ann-Britt Gammelby.

-Husk at tale med din konsulent om din bestående lånesammensætning og risikoprofil, sammenholdt med ønskerne for aktiv gældsoptimering, er Ann-Britt Gammelbys råd til kunderne.

Udgangspunkt i din situation
For første gang i en længere periode er der mange holdninger i markedet. Flere udtaler nu, at vi må forvente stigende renter. Det baserer sig på antagelser, analyser og overbevisninger – ingen ved det helt i virkeligheden. SLF opfordrer til, at kunderne ikke driver virksomhed på grundlag af kortsigtede anbefalinger og hurtige reaktioner, men derimod på baggrund af en individuel vurdering af langsigtede ønsker og risikoprofil.

Afdelingschef i SLF, Jacob Olesen har følgende råd:

-Tag handling på din finansielle situation og få lagt en plan. Uanset om du ønsker at spekulere i ændringerne i markedet, eller om du gerne vil have en lav følsomhed i din portefølje. Hvis man ikke kom med på vognen ved de gode kurser, så er risikoen for at blive reaktiv meget stor, og man kan ende med at stå med fastforrentede lån, optaget på dårlige kursniveauer. Der findes ingen metervareløsninger på finansiering, så tag fat i os og få drøftet tingene med baggrund i din egen situation, siger Jacob Olesen.

En del af Agromarkets

SLF er en del af Agromarkets A/S, som er et servicetilbud indenfor rådgivning om råvare og finansforhold. Ann-Britt Gammelby er en del af dette team:

-Hos SLF laver vi finansstrategier i samarbejde med AgroMarkets. En finansiel strategi har det unikke formål, at ejer og finansielle samarbejdspartnere har overblik over finansiering, risici og danner grundlag for at træffe de rigtige finansielle beslutninger, siger Ann-Britt Gammelby, som afsluttende tilbyder en uforpligtende drøftelse af den enkelte landmands muligheder.

Kontakt
Sorry! There is no Team Showcase saved under the ID '16678'. You need to cick the 'Save Showcase' button to actually save it before it can appear on the front end via your shortcode. Please read more about this here