farligt gods kursus i SLF

SLF udbyder igen i år kurser i transport af farligt gods

Det er vigtigt, at man behandler det farlige gods med omtanke, når man som landmand eller ansat i landbruget, transporter det mellem leverandør og bedrift.

Hvilke forholdsregler skal man tage – og hvordan sikrer man sig bedst muligt i mod risici og uheld? Det kan man lære, hvis man reserverer tid i kalenderen og kører en tur til Vojens, hvor SLF Igen i år udbyder kurset ”Transport af farligt gods”.

 Lær at undgå eller begrænse skader
Det er underviser Simon Poulstrup fra SP Arbejdsmiljørådgivning, som sætter kursisterne ind i de aktuelle regler for transport af farligt gods.

 -På kurset har vi blandt andet fokus på at sikre, at transporten bliver så forsvarlig som muligt, siger Simon Poulstrup.

Landmanden bliver undervist i sikker håndtering og optræden i nødsituationer. Han får viden om regler og kendskab til risici og farer forbundet med farligt gods, og viden til krav om afmærkning og dokumentation. 

 Undgå bøder
Målet med kurserne er at få en sikker transport på vejene – og at landmændene skal undgå bøder. Bliver man standset og forholdene ikke er i orden, risikerer man bøder op til 50.000 kr.

Kurserne udbydes 25. januar og 1. februar 2018 hos SLF på Billundvej 3 i Vojens