Planteavlskonsulenter fra SLF, KHL og LRS øste ud af deres nyeste viden omkring hvededyrkning. Ved arrangementet var der også fokus på præcisionsteknologi.

Det var nærmest et comeback for Hvededagen på Ultang ved Haderslev – ikke langt fra Lillebælt.

I 2018 var Danmark ramt af tørke, og i 2020 satte Covid-19 en effektiv stopper for arrangementet.

Men med 2022-udgaven var det atter hverdag på Ultang, hvor planteavlskonsulenter fra Sønderjysk Landboforening, KHL og LRS var klar med en præsentation af den nyeste viden og opdateringer omkring hvededyrkning.

Søren Laustsen, medlem af Landbrug & Fødevarers sektorbestyrelse for planteproduktion og bestyrelsesmedlem i SLF, bød velkommen til Hvededagen.

Det var Søren Laustsen, der er medlem af både Landbrug & Fødevarers sektorbestyrelse for planteproduktion samt bestyrelsen i SLF, der bød velkommen til et fint fremmøde.

Derefter gik det løs med aktuelle informationer omkring en række forsøg, og deltagerne kunne tage hjem med masser af inspiration til hvededyrkning. Blandt andet blev der fortalt omkring tidlig og sent sået hvede, forskellige artsforsøg, forskellige sorter samt svampeforsøg, vækstregulering og vækststimulering.

Planteavlskonsulenter fra SLF, KHL og LRS øste ud af deres viden omkring hvededyrkning.

Fire poster var deltagerne rundt ved, inden der om eftermiddagen var fokus på præcisionsteknologi med sprøjtebaner.

Og så var Landboungdommen klar med grillede pølser samt drikkevarer.