Job baseret på tæt dialog
Vi stiller krav til både ledere og medarbejdere. Hyppige MUS- og 1:1-samtaler sikrer tæt dialog med din nærmeste leder. Vi forventer, at både ledere og medarbejdere er engagerede i deres arbejdsopgaver og i samarbejdet i afdelingen og på tværs i huset. Det er lederens opgave at fremme medarbejdernes trivsel, motivation og udvikling. Det er de ansattes opgave at tage et medansvar for egen uddannelse og udvikling.
Hos SLF tager vi altid imod uopfordrede ansøgninger. Vi er også meget glade for henvendelser vedrørende studenterstillinger og praktikforløb.
Uopfordret ansøgning
Send gerne en uopfordret ansøgning til SLF. Din ansøgning skal være vedhæftet CV og eventuelle bilag. Den skal sendes til slf@slf.dk
Vi læser og vurderer alle ansøgninger, og du vil blive kontaktet, hvis der er en jobmulighed.
Hvis vi slår en stilling op, skal du altid søge det pågældende job for at være sikker på at komme i betragtning.
Personaledatabeskyttelse
Når du søger et opslået job hos SLF, vil dine kvalifikationer blive vurderet i forhold til den opslåede stilling og i forhold til de øvrige ansøgere.
Hvis du ikke får jobbet, vil dine data blive makuleret/slettet indenfor 6 måneder efter, stillingen er besat. Såfremt du ønsker dine data slettet inden 6 måneder, er du velkommen til at kontakte os.
Sender du os en uopfordret ansøgning, vil dine personlige data indgå i vores emnebank og blive opbevaret her i 6 måneder. Herefter slettes alle data.
Du kan også her kontakte os, hvis du ønsker dine data slettet inden 6 måneder.
SLF bruger udelukkende dine data i forbindelse med rekruttering af medarbejdere til SLF’s afdelinger. Dine data vil kun være tilgængelig for HR-afdelingen og de ledere og særlig betroede medarbejdere, der er involveret i den pågældende rekruttering.
Vi gør opmærksom på, at vi, som et led i rekrutteringsprocessen tjekker sociale medier og andre offentlige tilgængelige medier.
Hvis du har spørgsmål til SLF’s behandling af dine persondata, er du velkommen til at kontakte HR -chefen.