Skal det i år være en af jeres unge landmænd, der skal hædres på delegeretmødet og præmieres med et rejsegavekort på 30.000 kr.?

Traditionen tro kårer LandbrugsAvisen og Landbrug & Fødevarer, i samarbejde med Gjensidige, igen i år ”Årets unge landmand” og vi har brug for jeres hjælp til at finde de bedste.

Til august udvælger vi fire kandidater, og skal derfor gerne have jeres forslag inden 16. august.

De fire kandidater portrætteres i LandbrugsAvisen og den endelig vinder udpeges af en dommerkomite med L&Fs formand Martin Merrild og LU-formand Thorbjørn Kofoed i spidsen.

Vinderen offentliggøres og hyldes på delegeretmødet til november. Altid en festlig markering, der skaber et sus af stemning og optimisme blandt de delegerede. Og stolthed hos den forening, der har hjulpet den unge på vej.

Præmien er et rejsegavekort på 30.000 kr. Rådgiverteamet bag vinderen modtager en præmie på 5.000 kr. til en festlig sammenkomst. Begge præmier skænkes af sponsoren Gjensidige.

Kriterierne for at være kandidat er:

  • At man er under 35 år
  • Har etableret sig inden for de seneste tre år
  • Har det økonomiske ansvar for bedriften, enten som ejer, i et I/S eller lignende
  • Har en sund bedrift, både fagligt og økonomisk.

I kan indstille jeres kandidater ved at udfylde skemaet via linket her: https://landbrugsavisen.dk/formular/kandidat-til-årets-unge-landmand senest 16. august