Sønderjysk Landboforening og Seges Innovation arrangerer tirsdag den 30. august et kursus med titlen: Welcome to Denmark. Kurset giver intro og oplysninger om at være beskæftiget i landbruget.

En del af de ukrainere, der er flygtet fra deres hjemland på grund af den russiske invasion, søger arbejde i dansk landbrug. Og nogle af dem har allerede fået job.

  READ THE ARTICLE IN ENGLISH

Welcome to Denmark. Det er titlen på et kursus, som Sønderjysk Landboforening og Seges Innovation arrangerer i fællesskab. Kurset afvikles tirsdag den 30. august fra klokken 9 til 16 hos SLF, Billundvej 3 i Vojens. Kurset finansieres med midler fra Foreningen Plan Danmark.

– Dansk landbrug har allerede stor erfaring med at modtage internationale medarbejdere. Herfra ved vi, at der er en række emner indenfor sikkerhed og arbejdsmiljø samt administrative og kulturelle udfordringer, som er vigtige, at de nye medarbejdere hurtigt bliver introduceret til, når de begynder i jobbet, siger Jonna Pedersen, HR-konsulent hos SLF.

Det første kursus er målrettet ukrainske flygtningen, men det er tanken at kursus skal udbydes igen i efteråret 2022 for en bredere målgruppe af internationale medarbejdere.

Deltagerne rekrutteres gennem henvendelser til arbejdsgivere og gennem jobcentre.

Program for dagen

  • Introduktion til dansk landbrug
  • Arbejdspladskultur i dansk landbrug v/Astrid Stampe Lovelady, Seges Innovation P/S
  • En personlig fortælling fra Anastasiia. Hun kom som flygtning til Danmark fra Ukraine tilbage i april – og arbejder nu på en gård med mælkeproduktion. Hun vil fortælle om sine egen oplevelser med at komme til Danmark og arbejde på en gård, og på baggrund heraf vil hun komme med gode råd til arbejdet med dyr og komme til at finde ind i arbejdet på gården
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed i dansk landbrug v/Marianne Norup, Seges Innovation
  • Praktiske oplysninger om at være medarbejder i Danmark: Bankkonto, NemID, skattekort, timelønnet, ferielov og feriepenge, sygedagpenge og sprogskole v/Inge M. Højsager og Jonna Pedersen, SLFs HR- og Arbejdsgiverservice.