Energistyrelsen har udviklet en lysberegner, der hurtigt og nemt viser besparelser og tilbagebetalingstider ved at udskifte lysstofrør til LED-rør i stalde.

Nem at bruge
Lysberegneren er nem at bruge – man indtaster forskellige oplysninger om den nuværende belysning i stalden og får med det samme en resultatside, der viser omkostninger til installation, potentielle besparelser og den totale tilbagebetalingstid. Man får både resultaterne for udskiftning af lysstofrør til LED-rør i de gamle armaturer og udskiftning til helt nye LED-armaturer.

Hurtigt overblik over omkostninger og besparelser
Resultatsiden kan printes ud og bruges til at give et hurtigt overblik over omkostninger og besparelser ved LED eller som udgangspunkt for en snak med en installatør om ændringer i stalden.   

Fokus på uvildighed og kvalitet    

Lysberegneren er udviklet af Energistyrelsen, og den har været gennem en grundig kvalitetstest inden lanceringen. Data i beregneren er baseret på kvalitetsprodukter fra anerkendte producenter, men beregneren anbefaler ikke konkrete produkter eller løsninger.

Fakta:
·         Beregningen er baseret på egen optælling af den eksisterende belysning med lysstofrør.
·         Værktøjet indeholder ækvivalente LED-erstatninger for alle normalt anvendte lysstofrør:
           –         T8 lysstofrør: 18, 30, 36 og 58 W
           –         T5 lysstofrør: 14, 21, 28, 49 og 80 W

·         Der indgår kun kvalitetsprodukter fra de store kendte lysfabrikanter.
·         Der anvendes fabrikanternes anbefalinger for ækvivalens.
·         Alle produkter er lyskilder med farvetemperatur 4000K og farvegengivelse over 80 Ra.
·         Alle LED-armaturer er IP65 (vandtætte), så man kan rengøre ved spuling af stalden.

foto:colourbox

Kontakt:
Har du spørgsmål til lysberegneren så kontakt:

Anders Ugelvig

Bygningskonsulent

Phone6120 7675