Syddansk Økologi afvikler torsdag den 22. april temamøde omkring øko-protein, muligheder og handelspriser.

Der er udfordringer med mangel og stigende priser på proteiner. Udfordringerne – men også mulighederne – kommer i fokus, når Syddansk Økologi inviterer til en temaaften, hvor protein sættes i centrum. Overskrifterne bliver desuden øko-protein og handelspris.

I invitationen lyder det endvidere: Hvilke muligheder har vi, og hvad er prisen?

Mødets mål er at belyse:

  • Hvilke nye forsøgsresultater er der med protein, og hvilke produktionsmuligheder ser vi i nærmeste fremtid for både foder og konsum?
  • Hvordan og til hvilke priser skal danskavlet protein handles?

Mødet foregår online via Teams, og det afvikles torsdag den 22. april fra klokken 19.30 til 21.00. Alle er velkommen, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding til mødet skal ske senest d. 22. april 2021 kl. 15.00 til Aase Holmgaard, Syddansk Økologi: på mail: ahk@sd-k.dk eller mobil 2321 4192. Mailadressen skal sendes for at kunne modtage invitationen til online-mødet)

Spørgsmål til mødet, kontakt: Aase Holmgaard: 23 21 41 92 eller Poul Erik Nielsen: 20 31 87 70

Program for mødet

19.30: Velkomst

v/Aase Holmgaard, koordinator SDØ.

19.40: Dyrkning og markedet / afsætning

  • Hvad nyt viser forsøgsresultaterne på proteinkilderne (lupiner, hestebønner, ærter, linser, soja)?
  • Hvilke interessante markeder er der nu og forventes at komme?

v. Inger Bertelsen, Chefkonsulent, SEGES, Økologi Innovation

20.10: Professionel handel mellem naboer

  • Samhandel – sikkerhed for begge parter?
  • Hvordan beregnes en fair pris for både sælger og køber?

v/Bent Sørensen, Cheføkonom, Syddansk Økologi

20.50: Afslutning og tak for i aften

v/ Aase Holmgaard, koordinator Syddansk Økologi

Syddansk Økologi er et samarbejde mellem KHL, Landbrugsrådgivning Syd, LandboSyd, SLF og Patriotisk Selskab