Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål. SLF kan hjælpe med at udforme fuldmagten

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Du er selv fuldmagtsgiver.

Du kan som udgangspunkt vælge enhver person som fremtidsfuldmægtig. På det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft, må fremtidsfuldmægtigen dog ikke være under 18 år, under værgemål eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.

Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket mv.

Før du udpeger en fremtidsfuldmægtig, bør du orientere og inddrage personen i dine overvejelser. På den måde kan du sikre dig, at han/hun har både evne og vilje til at varetage opgaven.

KONTAKT

 

Ulla Eg SLF

Ulla Eg

Teamchef for Ejendom & Jura + Natur & Miljø

.single-post .mkdf-title { display:none; }