Onsdag den 8. februar sættes der fokus på renteudviklingen på de variable lån, som landmændene har flest af.

Er du én af de landmænd, der står foran at skulle have rentetilpasset et eller flere variable lån?

Hvordan skal der ageres i en tid, hvor renten er kravlet gevaldigt i vejret?

Bliv klogere på rentetilpasningslån. Det er titlen på et webinar, som Sønderjysk Landboforening inviterer til onsdag den 8. februar klokken 10.

To kompetente SLF-medarbejdere er i studiet. Det er driftsøkonomikonsulent Mathias Føns – med en fortid i flere af Nordeas landbrugscentre – og chefen for driftsøkonomi hos SLF, Carsten Friis. Udover deres indlæg vil der også blive mulighed for webinarets seere at indsende spørgsmål.

Initiativet til webinaret skyldes de ret vilde renteudsving, der har præget markedet det seneste års tid. I begyndelsen af 2022 lån renten for variable lån omkring de nul, men nu her et år senere har renterne passeret de 3 procent.

Omkring 85 procent af de realkreditlån, som er optaget i landbruget, ligger med variabel rente.

WEBINARET ER GRATIS

TILMELD