Torsdag den 11. marts afholder Sønderjysk Landboforening sin årlige generalforsamling. Lige nu ser det ud til, at mødet afvikles virtuelt på grund af corona.

Bestyrelsen i Sønderjysk Landboforening (SLF) har besluttet, at datoen for den årlige ordinære generalforsamling ligger fast.

Generalforsamlingen afholdes torsdag den 11. marts 2021.

– Uanset hvordan situationen med corona ser ud, bliver generalforsamlingen afviklet. Er der fortsat restriktioner, vil mødet blive afviklet virtuelt, fortæller formanden Christian Lund efter tirsdagens bestyrelsesmøde.

Hvordan det rent praktiske omkring eksempelvis valghandlinger vil blive afviklet, vil blive udmeldt senere.