Velkommen til tre nye medarbejdere: Regnskabsassistent Annika Lorenzen, skattespecialist Lone Hauge og udviklingschef Anders Andersen.

De startede alle tre først i det nye år, og er godt i gang med at møde SLF kunder og sætte sig ind i deres nye arbejde.  

Regnskabsassistent Annika Lorenzen bringer vi et portræt af snarest.

Skattespecialist Lone Hauge kan hjælpe SLFs kunder med deres regnskaber og komplicerede skattesager.

Lone Hauge har en bred viden og kan byde ind med: Skatteoptimering, generationsskifte, virksomhed i udlandet, tilflytning fra udlandet, skattesager og anmodning om bindende svar, skattemæssige udfordringer ved opstart af virksomhed, kædesvig – hvordan sikrer man sig mod det, second opinion på diverse skattemæssige forhold, virksomhedsordning og har vundet en del principielle skattesager både vedrørende virksomhedsordning og afskrivningsloven.

Du kan læse et portræt af Lone Hauge i seneste nummer af Agro side 21 og 29

Udviklingschef Anders Andersen er i fuld gang med at skabe forretning og grønne løsninger for vores landmænd: 

-Der er flere forhold, der spiller meget godt ind i de grønne løsninger, som landbruget vil få som forretningsmuligheder i de kommende år. En af dem er energi: Sol, vind og biogas – alle sammen energikilder som samfundet skal have til at lykkes – og hvor vi ikke kommer udenom, at landmænd er en del af løsningen, pointerer Anders Andersen.

 Læs portræt af Anders Andersen: 

 
Velkommen til alle tre!