SLF – et godt sted at være!

Vi søger en controller/ regnskabsmedarbejder, som synes, det er spændende at være med på SLFs og vores kunders digitale rejse.  

Har du lyst til at være en del af en virksomhed i god udvikling med højt til loftet og gode arbejdsforhold, så se lige her.

SLF i Vojens søger en controller/regnskabsmedarbejder til vores team på 23 erfarne assistenter, som har et tæt samarbejde med regnskabs- og virksomhedsrådgiverne.

Du har erfaring med arbejdet med regnskaber, kontering og lignende.

Dit arbejde vil primært foregå i bogføringssystemet Ø90 samt det digitale bilagsarkiv Summax. Det er ikke en forudsætning, at du kender Ø90 eller Summax i forvejen. Det er heller ikke afgørende, at du har erfaring fra landbrugsbranchen. Uanset hvad din baggrund måtte være, har vi afsat den nødvendige tid til oplæring.

Din baggrund kan være en uddannelse som revisor- eller regnskabsassistent.  Alternativt kan det være, at du er tæt på at afslutte en uddannelse som enten finansøkonom/ finansbachelor/ finanscontroller eller lignende. Du er interesseret i at være med på den digitale rejse, som er i en rivende udvikling.

Vores nye kollega skal have masser af gåpåmod, være en god teamplayer og arbejde struktureret og kvalitetsbevidst og have lyst til at lære nye systemer at kende. På grund af de forskellige sæsonopgaver er det vigtigt, at du har mulighed for at være fleksibel i forhold til arbejdstiden.

 

SLF – Sønderjysk Landboforening er en arbejdsplads med 100 medarbejdere.
Vi holder til i dejlige omgivelser i Vojens, tæt på motorvej og banegård.

Vi er inde i en stærk udvikling, hvor vi har fokus på digitalisering og forretningsudvikling. Vi tilbyder ordnede ansættelsesforhold, gode og engagerede kollegaer og et selvstændigt job med egen kundeportefølje. Du får indflydelse på egen hverdag samt mulighed for udvikling og efteruddannelse.

I SLF inddrages medarbejderne i udviklingen af såvel egne opgaver, som afdelingens og den samlede forretnings opgaver.

Vi arbejder ud fra vores værdier som er:

  • Råderum – et godt sted at være
  • Effekt– vi skaber værdi for kunden og sætter aftryk
  • Samspil– i fællesskab er vi bedst
  • Energi– vi kæmper for dig

Starttidspunktet er fleksibelt, og vi venter gerne på den rette medarbejder.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamchef Winni Andersen på tlf. 26 29 83 64.

Ansøgning med bilag mailes til jt@slf.dk senest 15. december 2020. Vi indkalder løbende til samtaler.