Esben-Skøtt_-bestyrelsesmed

Indtil Landbrugspakken blev gennemført i 2016, var mange danske landbrugsafgrøder undergødsket på grundlag af stramme normer, fastlagt på grundlag af modelberegninger for kvælstofudvaskning, og foretaget af Aarhus Universitet.

Det gav blandt andet korn med for lavt indhold af protein, så det var uegnet til maltning og ølproduktion og til bagning af brød. Bryggeriet Fuglsang viste dette meget tydeligt ved en planche præsenteret på SLFs Nytårskur i Agerskov i år.

Men også mange svineproducenter har måttet konstatere, at det lave indhold af protein i kornet kostede ekstra indkøb af proteinfoder i form af importeret sojaskrå fra Sydamerika.

Undergødskningen har altså været direkte skadelig for kornkvaliteten, forringet økonomien for landmændene og belastet klimaet unødvendigt med oversøisk import af soja.

Fejlberegnet landbrugets udledning af kvælstof
Nu viser det sig så, at Aarhus Universitet havde lavet en regnefejl, så kvælstofudledningen til vandmiljøet er 3000 tons mindre end antaget. Og den har været mindre end antaget i årevis. Der er altså mindre belæg for reduktioner i Landbrugspakkens kvælstofnormer, end hidtil antaget. Eller intet belæg for at indføre ekstra efterafgrøde, som der er lagt op til netop i år. (3000 tons kvælstof svarer til udlæg af 300.000 ha. efterafgrøder)

Tilbage til kornkvaliteten: At ødelægge dansk kornkvalitet på grundlag af usikre modelberegninger virker helt uansvarligt.

På mandag, når vi mødes på Agerskov Kro, vil jeg derfor spørge Fødevareminister Mogens Jensen, om han garanterer, at landbruget i fremtiden kan sikres tilstrækkelige gødningsnormer, så vi i fremtidens Danmark kan producere kvalitetskorn.

Det gælder også, når vi kommer ind i næste vandplanperiode fra 2021.